Ürün ve Hizmetler

Site Haritası

Site Menüsü

sülük tedavisi

Sülük tedavisi ile iyileşen hastalıklar

Kadın hastalıkları

Migren

Varis

Artrit

Romatizma

Baş ağrısı

Cilt mantarları

Ayak mantarı

Hemoroid

Basur

Gut

Artroz

Tiroid bezi hastalıkları

Şeker

Obezite

Kilo verme

Cilt hastalıkları

Sedef

Kalp

Damar

Tansiyon

Selülit

Sinüzit

Kulak ağrısı

Kulak hastalıkları

Sağırlık

Glokom

Göz hastalıkları

Psikolojik sorunlar

Akne

Hipertansiyon

Ekzema

Egzema

Ziyaret Bilgileri

Aktif Ziyaretçi	2
Bugün Toplam	31
Toplam Ziyaret	1726261

Linkler

sülük tedavi video

igle terapi senter i Antalya i Tyrkia har

Igle terapi, igle terapi senter i Antalya i Tyrkia har. Hvis du ringer før du forbereder et hotell. Sterile forhold, igle terapi, medisinsk massasje terapi gjelder. Vi vil hjelpe deg å sende en melding.

- Leech
- Medicinal Leech
- Supplier Of Medicinal Leech
- Hirudothereapy
- Hirudo Medicinalis
- Hirudo Verbana
- Hirudoterapia
- Hirudomedicinalis
- Hirudo
- Blutegel
- Leeches
- Leech
- Leeches Turkey
- Leechesturkey
- Leechturkey
- Leech Turkey
- Turkey Leech
- Hirudolab
- Leech Hirudo
- Bloodsucker
- Egel
- Hirudinea
- Hirudo Officinalis
- Sanguijuelas
- Sanguijuelas Medicinales
- Sangsue
- Hirudoth?apie
- Sangsue M?icinale (hirudo Medicinalis)
- Hirudo Verbena
- Sanguijuela Medicinal
- European Medical Leech
- Hirudo Verbana
- Macrobdella Decora
- North American Medical Leech
- Hirudo Troctina
- Hirudo Orientalis
- Hirudinaria Manillensis
- Asian Medicinal Leech
- Mechanical Leeches
- Hirudin
- Leech Farm
- Leech Breed
- Leech Breeding
- Reproduction Leech
- Bio Leech
- Blutegeltherapie
- Wildegel
- Kulturegel
- Freiland Zuchtegel
- Laboregel Laboratory Leech
- Laboratory Hirudo
- Laboratry Leech
- Laboratry Hirudo
- Reproduction Leech
- Coccon Leech
- Young Leech
- Wild Leeches
- Sterile Leech
- Pharma Leech
- Pharmacology Leech
- Hirudin
- Heparin
- Hirudolab Powder
- Hirudo Powder
- Leech Powder
- Supplier Of Hirudo Medicinalis
- Leech Therapy
- Leechtherapy
- Leeches Therapy
- Medicinal Leeches For Sale
- Leech Saliva
- Leech Farm
- Leeches Farm
- Medicinal Farming Leeches
- Medicinal Farming Leech
- Leech Farming
- Breed Medicinal Leeches
- Biopharm And Leeches
- Biopharm Leeches
- Leech Breeder
- Leeches Breeder
- Hirudo Breeder
- Frozen Leech
- Freeze Leech
- Frozen Leeches
- Freeze Leeches
- Freze Hirudo
- Frozen Hirudo
- Blutegel
- Blutegeln
- Blutegeltherapie
- Blutegelbehandlung
- Hirudo Medicinalis
- Varizen
- Rheuma
- Blutegelzucht
- Krampfader
- Krampfadern
- Arthrose
- Tinitus
- Tinnitus

Igle

Igler
blodigla er den mest kjende iglearten i Noreg
Systematikk
Rike:	Animalia
Rekkje:	Annelida
Klasse:	Clitellata
Vitskapleg namn
Hirudinea Lamarck, 1818

Igler (Hirudinea) er ein underklasse leddmakk med clitellum og sugeskål. Dei er utbreidd over heile verda, og kan finnast både i ferskvatn, på land i fuktige miljø og i havet. I likskap med dei nære slektningane sine fåbørstemakkane har dei eit magebelte (clitellum) og er hermafrodittiske. I Noreg erblodigla den mest kjende iglearten.

Kjenneteikn [endre]

Igler er leddmakk, og følgjeleg segmenterte dyr utan lemmar. Gruppa er likevel særs atypisk for leddmakkane; m.a. har berre nokre få artar setae(«børstar»), og då som regel i særs små tal langt framme på dyret. Kroppane deira består av 34 kroppssegment, som i motsetnad til hjå andre leddmakk ikkje er skilde med septa. Dei seks første kroppssegmenta er omdanna til sugekopp - eit døme på tagmatisering utanfor leddyra.

Muskelsystemet til iglene er meir komplekst enn hjå børstemakkane. Der dei fleste annelidar klarar seg med langsgåande og sirkulære musklar, nyttar igla heile fire slag musklar. I tillegg til dei tidlegare nemnde har dei dorsoventrale musklar som flatar ut kroppen og eit uformeleg fjerde muskellag mellom dei langsgåande og dei sirkulære musklane.

Som andre dyr i klassa Clitellata har igla eit magebelte clitellum. Dei utvikler likevel dette organet berre i paringstida, som vanlegvis er om våren. Clitellum hjå igler er tre kroppssegment lange, og inneheldt eit einskild par eggstokkar og fire eller fleire testes.

Igler

Igler tilhører ledormene, men de fleste er rovdyr og de er knyttet til vand. Som orme betragtet er de ret seje!

Kun lægeiglen, som er meget sjælden - og fredet - i Danmark, kan suge blod hos mennesker. De fleste andre igler er rovdyr og lever af larver eller snegle. Enkelte suger blod hos fisk eller søfugle.
På fast underlag bevæger igler sig som målerlarver. De har en sugeskive i hver ende. Men de kan også svømme. De har 6 eller 8 øjne.


Andeiglen er en bruskigle. Den ligger mellem vandplanterne og lurer på ænder, der snadrer i vandet. Den kravler ind i andens næsebor og suger sig fast i næse eller svælg. Er der flere igler samtidig kan anden blive kvalt. Bruskiglen har yngelpleje. Den ruller sig sammen om sin ægkokon, og når ungerne kommer ud, sidder de i lang tid på moderens bug.

Andeigle med unger.

Almindelig bruskigle (Glossiphonia complanata).
Bruskigler er snabeligler. De har et rørformet hårdt svælg som de banker ind i deres offer. De har altså ingen kæber at bide med. Den almindelige bruskigle er et rovdyr.

Ofte finder man iglerne på undersiden af sten eller plantestykker, man hiver op af vandet. Bruskigler ser lidt smattede ud når de kravler rundt, men tager man dem op, trækker de sig sammen og bliver bruskagtigt stive.

Hundeigler er vores mest almindelige igler. De findes i et hvilket som helst vandhul. De er såkaldte svælg-igler, som hverken har snabel eller kæber. De sluger smådyr hele.
Hundeigler har ingen yngelpleje. De lægger æg i kokoner som dem til højre.

Hundeigler suger myggelarver o.l. ned i maven. Bløde smådyr som salamanderlarver kan de suge helt i stykker.

Lægeiglen (Hirudo medicinalis) har fine gule aftegninger på den mørke overside. Det er en kæbeigle, som har tre skærende kæber, som sagtens kan gennemskære menneskehud.
Jeg synes at det er en sej orm, der sådan angriber mennesker!

I fugtigt vejr kan både lægeigler og hesteigler gå på land for at søge efter føde.

Det gør ikke væsentligt ondt at blive bidt af en lægeigle, for kæberne er meget skarpe og iglen indsprøjter et bedøvende stof, men iglen spytter også et stof (hirudin), der forhindrer blodet i at koagulere, ind i såret. Såret bløder derfor flere timer efter at iglen er fjernet. Det er umuligt at stoppe blodet.
Såret er meget karakteristisk i formen.

Lægeiglens smukke hud.

Billedet her ligner et trafikuheld, men jeg har bare - forgæves - prøvet at stoppe blødningen med et tætsiddende plaster efter at have fodret en igle. Blodet løber og løber til hirudinen er skyllet ud.

Man kan få igler til at slippe ved at drysse salt på dem, men det er nu ikke noget problem at pille dem af med fingrene. Problemet er at stoppe blodet.
Det havde man dog ikke noget imod i gamle dage, da man anså "dårligt blod" for at være årsagen til de fleste sygdomme.


Hesteigler (Haemopis sanguisuga) er lige så store som lægeigler, men de mangler de gule aftegninger og de kan ikke bide igennem menneskehud. De lever af orme og snegle og er meget mere almindelige end lægeigler. Hvis iglernes vand tørrer ud, kan rulle sig sammen til små kugler under sten og vente på at vandet kommer igen.

Hesteigler har altså svage kæber, og de kan hverken bide heste eller mennesker. Når de hedder hesteigler er det nedsættende ment. Det er ikke de "rigtige" igler, som er lægeiglerne. Ligesom hestekastanjer ikke er rigtige, spiselige kastanjer.